Dagens nyheder 2. Juli 2024

Vidnesbyrd om voldtægt af palæstinensiske fanger i israelsk torturfængsel. Endnu et vidnesbyrd er kommet frem. FN’s tortur kommissær har anmodet Israel om at undersøge de anklager, der tegner et mønster af tortur i israelske fængsler.

IDF har løsladt direktøren for Al Shifa-hospitalet, ifølge Ori Goldberg, der har en Ph.d. i mellemøststudier. Dette har medført stor kritik i Israel. Al Shifa-hospitalet blev ødelagt af Israel i dets folkemord mod det palæstinensiske folk, og at løslade dets direktør er en indrømmelse, som den israelske top ikke er glad for på grund af det signal, det sender om, at Al Shifa-hospitalet ikke var en militær bunker for Hamas.

Minister for national sikkerhed i Israel, Itamar Ben-Gvir, siger, at alle palæstinensiske fanger skal skydes i hovedet. Han siger, at det snart vil blive lov og indtil da, vil de kun få ganske lidt mad at leve af.

Mange videoer dukker op af ukrainske mænd, der tvinges til militærtjeneste. Samtidig meldes det, at mænd, der krydser Ukraines grænse, bliver skudt. Gennemsnitsalderen i den ukrainske hær er 43 år, og i omegnen af 500.000 ukrainske soldater er meldt døde eller sårede, ifølge Jeffrey Sachs og Douglas Macgregor.

Finland åbner 15 af sine militærbaser for amerikansk brug. Finland, der for nylig blev medlem af NATO, efter at USA og Rusland gik i krig i Ukraine, har åbnet dets militærbaser for USA, der får lov til at have permanente tropper i landet. Nogle ville sige, at permanente tropper i et land var en besættelse.

https://yle.fi/a/74-20097360

Julian Assange-sagen er afsluttet. Efter mere end et årti i fangenskab er han endelig fri. Dette virkede umuligt på grund af Assanges utrolige bidrag til at afsløre regeringers løgne, og pga. at magtfulde krigsinteresser ønskede at holde ham fængslet. Nogle af de vigtigste journalister, der har fulgt hans sag, har deltaget i en online samtale om afslutningen på sagen.

Novo finansierer Københavns universitet med 800 mio. og der sås dermed dyb tvivl om Københavns Unversitets uafhængighed. https://www.altinget.dk/artikel/novo-finansierer-omkring-1050-forskere-og-ansatte-paa-sundhedsfakultetet-paa-ku