Tidligere britisk ambassadør i Usbekistan Craig Murray har givet et interview til Pulitzer vinder Chris Hedges, hvori han beskriver sagen mod Assange, som han har været første håndsvidne til i selve retssalen. Han gennemgik bare nogle af de absurde domme og vurderinger der er faldet af dommere i sagen.
Mens Assange var indespærret i Ecuadors ambassade i UK, overvågede CIA Assange og optog samtaler med hans advokater. Alene det ville få enhver dommer til at afvise sagen i alle lande, pga. den fundamentale menneskeret om rettigheden til en fair retssag. Men det blev afvist af dommeren, der godtog CIAs forklaring om at de ikke ville bruge materialet til noget. Dvs. bliver du anklaget for at røve en bank, kan du blive frikendt, hvis du siger at du ikke ville bruge pengene til noget.
FBI’s hovedvidne mod Assange var en dømt pædofil og svindler fra Island, der har fortalt at han løj over for FBI for at få penge fra dem.
Assange blev frikendt i første omgang med henvisning til at der var fare for at han ville dø som følge af de hårde behandlinger amerikanske fanger bliver udsat for. I appel retssagen blev afgørelsen omgjort pga. at amerikanerne lovede at de ville behandle ham godt, hvis han opførte sig ordenligt. Men hvem skal vurdere om han opfører sig ordentligt? USA selv.
CIA havde planer om at myrde Assange og få det til at ligne et uheld. Det britiske politi var også involveret. Det er blevet rapporteret af Max Blumenthal fra The Grayzone og af Yahoo News – CIA discussed assasinating Assange.
Dommeren i sagen, der skal vurdere argumenter fra begge sider og derefter give sin vurdering, kom ind i retssalen med en skriftlig note som han læste sin dom op fra. Dvs. dommen var nedfældet allerede inden sagen var gået i gang. Det kunne Craig Murray se eftersom han sad højere oppe end dommeren og kunne derfor følge med i alt hvad han foretog sig.
Dommeren i sagen har derudover tætte forbindelser til regeringen og militær- og sikkerhedsindustrien. Andre dommere i sagen har ligeledes haft tætte forbindelser til regeringen.
Craig Murray leverer en nedslående konklusion om retsstaten: “Det har faktisk såret mig, hvis jeg skal være ærlig. Jeg havde nogen tro på juridiske system. Jeg havde nogen tro på at i vestlige demokratier, der er der en retfærdig rettergang og der er en grad af retfærdighed. Og nu tror jeg ikke på det overhovedet. Jeg er helt bestemt kommet til den konklusion at det er en falsk forestilling, det er et teater, og det er magterne bag scenen der dikterer hvad der dømmes i større sager.”
Murray slutter af med det bizarre i at USA kræver at deres regler og love gælder over hele verden og Julian Assange derfor kan anklages under disse love på trods af at han ikke er en amerikansk statsborger og kun har befundet sig på amerikansk jord i måske en uge. Samtidig kræver de, at han ikke kan bruge 1. ammendment i den amerikanske grundlov, der siger at man har yttrings og pressefrihed, fordi han ikke er amerikansk statsborger.
Det er selvmodsigende og bizart, at sådanne logiske fejlslutninger kan få lov at stå ved i et demokratisk retssamfund. Konklusionen er derfor klokkeklar. Det er ikke et demokratisk retssamfund.