Chokerende overvågnings metoder begået af Zelinskys regime mod sin egen befolkning

Ukraines regering bruger elektronisk overvågning i folks hjem. Hvis man har de forkerte holdninger kan man blive anholdt.

Vasyl Muravytskyi (VM) er en ukrainsk journalist, der har været nødt til at gå i eksil fra Ukraine på grund af sit journalistiske arbejde. I et interview med Pascal Lottaz fortæller han om virkeligheden for den almindelige ukrainer. I Ukraine blev han fængslet i 11 måneder, og han udtaler, at hvis han var blevet, ville han være blevet dræbt eller smidt i fængsel igen. Fængslingen blev kritiseret af Amnesty International. Følgende artikel er skrevet ud fra interviewet med Vasyl Muravytskyi.

Ytring på privat familiechat gav fængsel

Den ukrainske efterretningstjeneste overvåger den almindelige borger via sociale medier, og man kan komme i fængsel for at være kritisk over for Ukraine. Men det er ikke kun, hvis man ytrer sig offentligt. En familiefar ytrede sig på sin families Telegram-kanal, hvor kun hans kone og børn havde adgang, ved at dele links fra russiske kilder. Det resulterede i, at han blev anholdt og fik en dom på 10 års fængsel. Der findes dusinvis af lignende sager i Ukraine.

Folk bliver retsforfulgt for deres personlige samtaler og diskussioner

En person blev anholdt, efter han havde en samtale med en kollega på arbejdet. I samtalen gav han udtryk for, at Ukraine kunne være nødt til at opgive territorie til Rusland. Det blev angiveligt optaget af en kollega og videregivet til efterretningstjenesten, der anholdte medarbejderen

Pascal Lottaz spurgte, om VM ville acceptere en overgivelse, hvis det betød en ende på krigen. Til det svarede han, at han ikke ville svare, for det ville resultere i, at en kriminel sag blev åbnet mod ham i Ukraine af myndighederne, og han var stadig en ukrainsk statsborger.

Der er ingen ytringsfrihed i Ukraine. Folk kan komme i fængsel for at være religiøse i deres egne hjem ifølge VM. Religion er forbudt.

VM mener Ukraine er kun et redskab og bliver brugt i en global krig mod Rusland. Det er en fejl at tro, at Ukraine er et demokrati. For de ukrainere, som bor i de territorier, som Rusland i øjeblikket har okkuperet, har den ukrainske regering stoppet al betaling af sociale ydelser og frataget deres adgang til finansielle ydelser fra ukrainske banker som en straf fordi de måske er venligt stemt over for Rusland. Men ifølge VM så føler de sig stadig som ukrainere, men det her vil skubbe dem væk. De har ingen repræsentation i det ukrainske demokrati, og hvis Ukraine får territoriet igen, bliver de enten smidt i fængsel eller tvunget til at flytte ud af landet.

Af folk, der bliver værget til hæren, er det kun 2 %, der gør det frivilligt, ifølge VM.

Støt denne side ved at dele dens artikler på sociale medier.
Artikel med rettelser fra Anders.