Israelsk historiker: Israel begår folkemord i Gaza

Den danske regering udtrykker fortsat støtte til Israel

For magasinet Jewish Currents skrev den israelske historiker Raz Segal d. 13. oktober en artikel med titlen “A Textbook Case of Genocide”. I artiklen forklarer Segal, der har speciale i Holocaust og Folkemordsstudier, at det, Israel udsætter Gazas befolkning for, er et skoleeksempel i folkemord. Segal forklarer, at Israels handlinger opfylder tre ud af de fem punkter, der udgør folkemord, ifølge FN’s Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide eller på dansk, Folkemordskonventionen. Her er der tale om 1) “at dræbe medlemmer af gruppen [af mennesker]”, 2) “forårsagelse af alvorlig kropslig eller psykisk skade på medlemmer af gruppen”, og 3) “forsætligt at påføre gruppen livsbetingelser beregnet til at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist”. Her er det vigtigt at tilføje, at enhver overtrædelse af et de fem punkter i FN’s folkemordskonvention udgør forbrydelsen folkemord, såfremt det kan kobles til “intentionen om at ødelægge, helt eller delvist, en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe”. Når det kommer til at determinere, om noget er folkemord, er det sværeste ofte at bevise intentionen, skriver FN yderligere.

Det er imidlertid ikke svært at bevise intentionen om at begå folkemord i forhold til den israelske regerings angreb på Gaza, forklarer Raz Segal i sin artikel, for flere israelske ledere har udtalt denne intention meget direkte. Han forklarer desuden, at vestlige lederes dehumaniserende sprogbrug i forhold til Hamas efter angrebet på Israel 7. oktober, er med til at retfærdiggøre Israels nedslagtning af massevis af palæstinensere i Gaza. 

Før Hamas’ angreb på Israel 7. oktober havde Gazas befolkning været underlagt en 16 år lang, ulovlig blokade af Israel. Det var således Israel, der bestemte, hvem og hvad der fik lov til at komme ind, og hvem og hvad der fik lov til at komme ud af Gaza, der kun måler 365 kvadratkilometer. Få dage efter angrebet ændrede Israel sin allerede strenge blokade af den indespærrede befolkning til en total blokade, eller det som den israelske forsvarsminister Yoav Gallant kaldte en “komplet belejring”. “Ingen elektricitet, ingen mad, ingen vand, ingen brændstof – det hele er lukket“, sagde han og tilføjede: “Vi kæmper mod menneskelige dyr, og vi handler i overensstemmelse med dette.

I 16 år havde Israel altså allerede kollektivt afstraffet Gazas befolkning, men efter angrebet 7. oktober strammede den israelske regering altså grebet, så meget som muligt, om de 2,3 millioner indespærrede palæstinensere. Gallants retorik i forhold til Gazas befolkning, fremhæver Raz Segal i sin artikel, udgør netop intentionen om at ville begå folkemord. Det nævner han også i et interview med Democracy Now! knap en uge efter Hamas’ angreb på Israel, og tilføjer, at talsperson for den israelske hær (IDF: Israeli Defense Forces), Daniel Hagari har sagt, at Israels mål i Gaza er “skade” og “ikke præcision”. Det udgør, ifølge Segal, endnu et tilfælde af intention om at begå folkemord. Intentionen kombinerer Segal altså med den israelske regerings handlinger i Gaza. Den israelske regering havde, allerede i løbet af få dage efter Hamas’ angreb på Israel, smidt tusindvis af bomber i Gaza, som er et af de mest tætbefolkede områder i verden. 

Hagaris udtalelse, om at Israels mål er at påføre skade fremfor at præcisere sine angreb, stemmer godt overens med noget, Israels præsident Isaac Herzog sagde kort efter angrebet 7. oktober: “Det er en hel nation derude, som er ansvarlig.” Herzog holder altså hele Gazas befolkning ansvarlig, og dermed siger han, at hele Gazas befolkning på 2,3 millioner mennesker, hvoraf halvdelen er børn, er legitime mål for Israels massebombardement.

I tråd med disse udtalelser kunne man 28. oktober høre Israels premierminister Benjamin Netanyahu sige: “I skal huske, hvad Amalek har gjort mod jer.” Her er der tale om en bibelsk reference, hvor landet Amalek indgår: I Første Samuelsbog i Biblen siger profeten Samuel til Kong Saul, Israels første konge, at Gud “vil straffe amalekitterne for det, de gjorde mod israelitterne“, hvorefter Gud gennem profeten befaler israelitterne at slå alle amalekitterne ihjel: “Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler.

Netanyahus udtalelse om Amalek kommer også Norman Finkelstein ind på i et interview med Candace Owens på hendes podcast, Candace Owens Podcast. Finkelstein er professor i statskundskab og har en lang karriere fokuseret på Palæstina/Israel bag sig. Han forklarer, at Netanyahus bibelske reference til Amalek betyder, at den israelske regering helt åbenlyst har “erklæret en folkemordskrig mod befolkningen i Gaza”.

Norman Finkelsteins substack kan man finde en lang liste af kommentarer fra israelske embedsfolk inklusive tidligere embedsfolk og politikere, der har med Israels folkemorderiske overgreb på Gaza at gøre. Mange af disse udtalelser omhandler at dræbe eller på anden vis skade hele Gazas befolkning. Her kan man altså tale om den intention om at begå folkemord, Raz Segal nævner i sin artikel. Mange kommentarer omhandler desuden intentionen om at foretage etnisk udrensning af palæstinensere i Gaza.

Nogle dage efter Netanyahus reference til Amalek, 31. oktober, kunne man høre en talsperson for UNICEF, James Elder, sige: “Gaza er blevet til en kirkegård for tusindvis af børn. Det er et levende helvede for alle andre.” Israels angreb på Gaza havde på daværende tidspunkt dræbt mere end 3450 børn – et tal, der er tæt på at være fordoblet i dag. UNICEF’s talsperson kom bl.a. også ind på, at den enorme mangel på rent drikkevand i Gaza har gjort mange børn syge. Han nævnte også, at der før den seneste eskalation var mere end 800.000 børn i Gaza, som var blevet vurderet til at have brug for en form for psykologhjælp – altså langt over halvdelen af Gazas ca. 1,1 millioner børn.

Advarsler til og fra det internationale samfund og Israels “ret til at forsvare sig selv”

Den 2. november, altså under en måned efter angrebet på Israel 7. oktober, advarede otte menneskerettighedseksperter fra FN om, at hvis ikke en øjeblikkelig våbenhvile fandt sted, ville det ikke være muligt at forhindre et folkemord på palæstinenserne i Gaza. To uger senere forsøgte en endnu større gruppe af eksperter fra FN desperat at råbe det internationale samfund op med henblik på at forhindre et folkemord på palæstinenserne i Gaza. Gruppen fremhævede, at Israels totale belejring af Gaza, drab på tusindvis af civile, heriblandt ca. 41 procent børn, og ødelæggelse af livsvigtig infrastruktur ikke kunne retfærdiggøres som selvforsvar. “Det internationale samfund har“, ifølge gruppen af FN-eksperter, “en forpligtelse til at forhindre grusomheder, heriblandt folkemord, og bør øjeblikkeligt overveje alle diplomatiske, politiske og økonomiske foranstaltninger til det formål.

En af disse eksperter var FN’s specialrapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese. Samme dag, 16. november, skrev hun bl.a. på X (tidl. twitter), at ifølge international lov har Israel retten til at “BESKYTTE sig selv, ikke FØRE KRIG” mod det folk, palæstinenserne, som landet har underlagt en krigerisk besættelse siden 1967. Et par dage forinden, i en tale til National Press Club i Canberra, Australien, sagde Albanese i øvrigt, at Israel ikke kan påberåbe sig retten til selvforsvar under international lov. Ifølge Albanese kan denne ret ikke tages i brug, når der er tale om en trussel, der udspringer fra et territorie, som Israel har besat på krigerisk vis.

Den våbenhvile, som blandt andre FN-eksperterne kraftigt opfordrede til, blev da også aktuel, men så sin afslutning 1. december efter blot en uge. Under våbenhvilen udtalte Israels forsvarsminister Yoav Gallant til en gruppe soldater, at kampene efter våbenhvilen “vil blive større og finde sted i hele Gazastriben“. Det ser vi så nu, hvor den sydlige del af Gaza er udsat for massive israelske angreb. Det var ellers den sydlige del, som Gazas nordlige befolkning på mere end en million mennesker af Israel var blevet befalet at søge til – angiveligt for at være i sikkerhed fra Israels bombardementer. Ifølge UNICEF’s James Elder er de såkaldte “safe zones”, sikkerhedszoner, som Israel befaler palæstinensere at flytte sig til, dog på ingen måde sikre. Det er et “falsk narrativ”, at der er tale om sikre zoner, siger han. Allerede før våbenhvilen lød det fra generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, at der ikke var nogle sikre steder i Gaza.

I en video på X fra Nasser Hospitalet i Khan Younis i den sydlige del af Gaza sagde James Elder, 3. december, dvs. to dage efter våbenhvilen sluttede: “Jeg føler, at jeg er ved at løbe tør for måder at beskrive rædslerne, der rammer børn her. Jeg føler, at jeg er tæt på at svigte i min evne til at formidle de endeløse drab på børn her.” Kort forinden havde han sendt en anden besked ud via X, hvori han bl.a. skrev: “Dette er det værste bombardement i krigen lige nu i det sydlige Gaza.

Massedød og masseødelæggelse

Under to uger inde i Israels respons på Hamas’ angreb 7. oktober kunne Amnesty International præsentere dokumentation for “ulovlige israelske angreb, inklusive vilkårlige angreb“. I forbindelse med dette sagde organisationens generalsekretær Agnès Callamard: “I deres erklærede hensigt om at bruge alle midler til at ødelægge Hamas har israelske styrker vist en chokerende tilsidesættelse af [hensynet til] civile liv.” Amnesty præsenterede dokumentation for fem tilfælde, hvor Israel ifølge organisationen har overtrådt international humanitær lov: “De fem præsenterede tilfælde kradser knap nok i overfladen af den rædsel Amnesty har dokumenteret og illustrerer den ødelæggende påvirkning, Israels luftbombardement har på befolkningen i Gaza.” Siden man kunne læse dette på Amnestys hjemmeside, er der gået halvanden måned, hvor Israel har fortsat sine folkemorderiske angreb på Gaza og Gazas forsvarsløse befolkning. Israel har et af de mest avancerede militær i verden, mens Gaza hverken råder over et decideret militær, et flyvevåben, en flåde eller artilleri.

Siden 7. oktober har Israels angreb på Gaza, ifølge Al Jazeeras Live tracker per 5. december, resulteret i 15.899 dræbte, heriblandt mindst 6600 børn. Medregner man antallet af dræbte palæstinensere på Vestbredden, når tallet op på 16.158, ifølge Al Jazeeras Live Tracker per 5. december. I disse tal indgår ikke de tusindvis af mennesker, der er meldt savnede og sandsynligvis ligger begravede under murbrokkerne, som Israels bombardement har spredt ud over Gaza. Ifølge Al Jazeeras Live Tracker per 5. december er mindst 7500 mennesker savnede i Gaza.

Også store dele af Gazas infrastruktur er blevet mere eller mindre ødelagt af Israels massive bombardementer. Ifølge BBC er der tale om, at tæt på 100.000 “bygninger” kan være beskadigede eller ødelagt, mens Al Jazeeras Live Tracker per 4. december beretter om mere end 300.000 “beboelsesenheder”, hvilket svarer til over halvdelen af Gazas beboelsesenheder. Også Gazas sundhedssystem, heriblandt størstedelen af dets hospitaler, er blevet angrebet af Israel, hvilket gør, at disse ikke længere fungerer. Israel har blandt andet også bombet skoler og flygtningelejre. For nylig advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at hvis ikke Gazas sundhedssystem kom op at køre igen, ville antallet af døde fra sygdomme overgå antallet af døde fra bombardementer.

Til trods for det enorme antal af dræbte palæstinensere har Biden-administrationen ikke tænkt sig at opstille nogle betingelser i forhold til de 3,8 milliarder dollars i militær støtte, USA hvert år giver til Israel.

Mange lande har opfordret til en permanent våbenhvile. Det er imidlertid mest lande uden for Vesten. Den danske regering har, ligesom mange andre vestlige lande, udtrykt meget direkte, at “Israel har ret til at forsvare sig selv”. Regeringen har tilføjet, at det skal ske inden for rammerne af international lov og at nødhjælp skal ind i Gaza. Den 10. oktober sagde statsminister Mette Frederiksen, at “Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil betyde nogle ofre“. Det har helt sikkert betydet nogle ofre – mange tusinde ofre! I samme omgang afviste hun skarpt, at angrebet på Israel 7. oktober kunne ses i nogen som helst historisk kontekst til trods for Israels mangeårige, undertrykkende besættelse af Palæstina. I et længere indlæg på instagram fra 22. oktober skrev statsministeren bl.a.: “For det første både må og skal Israel forsvare sig selv, når terroren viser sit grimme ansigt.” Hun skrev også, at Israel skulle overholde krigens love. Det synes at være det nærmeste, statsministeren kommer på “kritik” af Israels angreb på Gaza, som på daværende tidspunkt allerede var massivt. En måned senere, den 22. november, kunne man på Mette Frederiksens facebookside bl.a. læse, at “Israel har ret til at forsvare sig…” Altså stadig ikke nogen opfordring til en permanent våbenhvile fra det officielle Danmarks side.

Det, Israel udsætter Gaza for, har imidlertid ikke noget med hverken forsvar eller beskyttelse at gøre. Israel har myrdet tusindvis af palæstinensere i Gaza, lemlæstet endnu flere og skabt et helvede på jord. Sammen med israelske lederes intention om at dræbe og skade via bl.a. kollektiv afstraffelse er der, ifølge Raz Segal, tale om folkemord. Ifølge den danske statsminister derimod har Israel ret til at “forsvare” sig. Israels folkemorderiske angreb på Gazas befolkning har altså hverken fået den danske statsminister til at kritisere Israels handlinger eller ændre kurs i sin retorik: Nej, Israel har (stadig) ret til at “forsvare” sig, ifølge Mette Frederiksen og regeringen.

Manglende handling fra dem med indflydelse tillader drab af børn. Dette er en krig på børn.” Sådan lød det fra UNICEF’s James Elder i en video på X umiddelbart efter våbenhvilens afslutning. Regeringens insisterende retorik om, at “Israel har ret til at forsvare sig” er med til at legitimere det, Raz Segal kalder folkemord.

Derfor er det da også helt uacceptabelt, at det “bedste”, den danske regering kan få sig selv til at fremmumle, er, at “Israel har ret til at forsvare sig selv”. For som Raz Segal spørger i sin artikel: “Israel har været eksplicit omkring, hvad det foretager sig i Gaza. Hvorfor lytter verden ikke?