Ord og handlinger er to vidt forskellige ting for den danske regering, der fortsat støtter Israel
For den danske regering er ord og handling ikke noget, der behøver at følges ad. Det er tydeligt i regeringens retorik angående de uhyrligheder, Israel udsætter det palæstinensiske folk for i Gaza – og i øvrigt resten af Palæstina. Retorikken er både en støtte til Israel – og en lille smule bekymring samt en endnu mindre smule mild kritik af Israels handlinger. For den danske regering tillader salg af militært udstyr, der ender med at udgøre en del af Israels militære maskineri, der bruges til at undertrykke og massemyrde palæstinensere i Gaza (Israel begår også grusomheder andre steder i Palæstina, men denne artikel retter sig primært mod Israels grusomheder i Gaza). Der er altså tale om profit gennem død og ødelæggelse.
Nedenfor vil artiklen komme omkring nogle – desværre langtfra alle – af de umenneskeligheder, som Israel har udsat palæstinenserne i Gaza for. Det er både vigtigt, at verden kender til disse grusomheder, og så er det – fra en dansk kontekst – vigtigt at vide, hvor den danske regering har stillet sig i forhold til dette. Det er vigtigt at kaste lys over regeringens mørke politik, hvor end ikke forbrydelsernes forbrydelse – folkemord – såvel som mange andre umenneskeligheder har fået Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen til at ændre kurs i forhold til Israel. Den danske regering nægter nemlig at sætte en stopper for retorisk støtte til Israel såvel som salg af materiel, der ender i den israelske militærmaskine, som har skabt helvede på jord i Gaza. Selvom det er USA, der giver Israel størstedelen af de bomber og det militære udstyr mm., Israel benytter sig af, så er det vigtigt at fremhæve den danske regerings medvirken til rædslerne i Gaza.
Danmark går ikke rigtigt ind for international lov
Danmark sidder netop nu i FN’s sikkerhedsråd, og under overskriften “Danmark i FN’s Sikkerhedsråd” på Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, hvordan “Medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks langvarige FN-engagement og kommer på et afgørende tidspunkt for international retsorden og det forpligtende globale samarbejde,” og at “Danmark har som tværgående prioritet at forsvare folkeretten, inklusive den internationale humanitære folkeret, og arbejde for et mere ansvarligt, effektivt og repræsentativt Sikkerhedsråd.”
Hvis regeringen virkelig gik ind for en international retsorden, ville den imidlertid for længst have sat en stopper for salg af militært materiel, der ender med at udgøre en del af Israels militære maskineri. Den danske stat tillader nemlig, at den danske virksomhed Terma og en lang række andre danske våbenvirksomheder sælger militært udstyr til fly af typen F-35, som Israels hær benytter. Hovedentreprenøren af F-35 er virksomheden Lockheed Martin fra USA. Danwatch og Information har dækket dette gennem en længere periode, og skriver blandt andet, at “israelske F-35 kampfly med dansk militært udstyr spiller en helt central rolle i de massive bombardementer [i Gaza].” Flyene benyttes, ifølge Militæranalytiker Andrew Curtis, der er Associate Fellow ved the Royal United Services Institute og tidligere officer i det britiske luftvåben, både til at bombe mål og indsamle efterretninger, der ligger til grund for beslutninger om, hvilke nye mål der skal bombes, kan man læse via Danwatch’s hjemmeside.
Danwatch skriver også, at “dansk-producerede dele er endt i de israelske F-35 kampfly uden om de sædvanlige kontrolprocedurer, som de danske myndigheder har i sager om eksport af våben og militært udstyr”, og at “Menneskeretsorganisationer og juridiske eksperter har påpeget, at de internationale regler for våbeneksport forbyder Danmark at tillade militær eksport, når der er en ”klar” eller “overvejende” risiko for, at udstyret kan blive brugt til at begå krigsforbrydelser.”
Til Information har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt:
“For at sige det på dansk – enten er vi med i det F-35 program, eller også er vi ikke med i det F-35 program. Der findes jo ikke den mulighed in real life, hvor vi unilateralt i den partnerskabskreds meldte ind: Vi er med, men det er på den konditionalitet, at I skal pille den skrue, som er leveret fra en eller anden dansk industrivirksomhed, den skal I pille ud af dem (F-35 flyene, red.), som bliver sendt til Israel. Så er vi ude af det program.”
Danskproducerede dele indgår i alle F-35-fly, har både Lock Lockheed Martin og Terma bekræftet, skriver Danwatch.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har endda indrømmet, at Danmark leverer våben til Israel, hvis handlinger i Gaza bryder FN’s regler. Til trods for dette har den danske regering ikke tænkt sig at stoppe med at levere reservedele til Israel, sagde Troels Lund Poulsen i et samråd i april måned i år. Som nævnt ovenfor sidder Danmark i FN’s sikkerhedsråd, men alligevel lader international lov ikke til at være så vigtigt.
Israels handlinger efter 7. oktober er ikke selvforsvar
Med Mette Frederiksen i spidsen fastholder den danske regering, at Israel har “ret til at forsvare sig”, som følge af at Hamas og andre væbnede palæstinensiske grupper angreb Israel 7. oktober 2023. Der er imidlertid forskel på forsvar og det, Israel har udsat, og stadig udsætter, Gaza og Gazas befolkning for.
Francesca Albanese, FN’s Specialrapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, skrev d. 16. november 2023 på X (tidligere twitter), at ifølge international lov har Israel retten til at “BESKYTTE sig selv, ikke FØRE KRIG” mod det palæstinensiske folk, som siden 1967 har været underlagt en krigerisk, israelsk besættelse, forklarer Albanese videre. Hun har også forklaret, at Israel ikke kan påberåbe sig retten til selvforsvar under international lov, når truslen kommer fra det område, Israel har besat. Med andre ord: Palæstina. Til trods for at danske politikere heriblandt statsminister Mette Frederiksen lader som om, at angrebet skete totalt uprovokeret, er dette langtfra tilfældet. Retorikken om, at Israel “har ret til at forsvare sig” er med til at forsøge at legitimere Israels uhyrligheder mod palæstinenserne.
Siden 7. oktober 2023 har hele verden været vidne til, hvordan Israels såkaldte “forsvar” har jævnet Gaza med jorden. Efter angrebet 7. oktober udsatte israelerne nemlig Gazas befolkning for en af de mest massive bombekampagner med konventionelle våben nogensinde, hvilket har ødelagt størstedelen af alle bygninger helt eller delvist. Det fik d. 5. januar 2024 Martin Griffiths, FN’s daværende Vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator, til at beskrive de 365 kvadratkilometer, der udgør Gaza, som “ubeboeligt”. Allerede 2. november 2023 advarede otte af FN’s menneskerettighedseksperter om, at det ikke var muligt at forhindre et folkemord, hvis ikke en øjeblikkelig våbenhvile fandt sted.
Tilladelser af dansk militært udstyr, der ender med at udgøre en del af Israels militære maskineri, blev der imidlertid ikke sat en stopper for fra regeringens side.
Folkemord i Gaza
FN’s øverste domstol eller Den Internationale Domstol, ICJ (International Court of Justice), fandt det i januar 2024 plausibelt, at Israel begår folkemord mod palæstinenserne i Gaza. ICJ beordrede blandt andet Israel til at gøre alt, hvad der overhovedet var muligt for at stoppe dets folkemorderiske handlinger og tillade nødhjælp ind i Gaza. Ordren kom som følge af, at Sydafrika d. 29. dec. 2023 anklagede Israel for folkemord ved den internationale domstol, hvilket flere lande senere har tilsluttet sig. Efter ICJ’s ordre til Israel opfordrede en gruppe eksperter fra FN stater, der har skrevet under på folkemordskonventionen, til at overholde deres forpligtelser i relation dertil og dermed gøre, hvad de kunne for at forhindre folkemord.
Danmark, der er underskriver af folkemordskonventionen, burde længe have støttet op om Sydafrikas anklage mod Israel, sådan som flere andre stater har gjort, men det har regeringen ikke vist nogen interesse i.
Den 14. november sidste år udkom en FN-rapport, der havde undersøgt Israel handlinger i Gaza mellem oktober 2023 og juli 2024. I rapporten sagde FN’s specialkomité, at Israels handlinger i Gaza var i overensstemmelse med folkemord blandt andet gennem brugen af sult som våben. Komiteen havde fokuseret på Israels handlinger i Gaza, men havde også undersøgt udviklingen i resten af det besatte Palæstina såvel som i de besatte syriske Golanhøjder.
“Gennem belejringen af Gaza, hindringen af humanitær bistand samt målrettede angreb og drab på civile og nødhjælpsarbejdere – på trods af gentagne appeller fra FN, bindende kendelser fra Den Internationale Domstol og resolutioner fra Sikkerhedsrådet – forvolder Israel bevidst død, sult og alvorlige skader, bruger sult som en krigsmetode og udøver kollektiv afstraffelse mod den palæstinensiske befolkning”, sagde Komitéen.
Yderligere dokumenterede rapporten:
“…hvordan Israels omfattende bombeangreb i Gaza har ødelagt essentielle tjenester og udløst en miljøkatastrofe, som vil have varige sundhedsmæssige konsekvenser. I begyndelsen af 2024 var der blevet kastet over 25.000 tons sprængstoffer – svarende til to atombomber – over Gaza, hvilket har forårsaget massiv ødelæggelse samt sammenbrud af vand- og sanitetsforsyninger, ødelæggelse af landbrug og giftig forurening.”
Og “Ved at ødelægge vitale vand-, sanitets- og fødevaresystemer og forurene miljøet har Israel skabt en dødelig kombination af kriser, som vil forvolde alvorlig skade på kommende generationer,” fortsatte Komitéen.
Gaza er et af de tættest befolkede områder i verden.
I sin årlige udgave af “The State of the World’s Human Rights”-rapport beskriver Amnesty International Israels handlinger i Gaza som et “live-streamed folkemord”.
Yderligere skriver Amnesty i rapporten:
“Stater så til, som om de var magtesløse, mens Israel dræbte tusindvis efter tusindvis af palæstinensere, udslettede hele familier på tværs af generationer, ødelagde hjem, levebrød, hospitaler og skoler. 2024 vil blive husket for, hvordan Israels militære besættelse blev stadig mere skamløs og dødelig, for hvordan USA, Tyskland og en håndfuld andre europæiske stater støttede Israel; hvordan USA under Biden-administrationen gentagne gange nedlagde veto mod FN’s Sikkerhedsråds resolutioner, der opfordrede til våbenhvile, og hvordan stater fortsatte med at sende våben til Israel.
I 2024 hævdede Israel og dets magtfulde allierede – først og fremmest USA – at international lov ikke gjaldt for dem, idet de bevidst ignorerede kendelser fra Den Internationale Domstol og sigtelser fra Den Internationale Straffedomstol.”
Den danske stat er en af de europæiske stater, der bliver omtalt af Amnesty.
Amnesty International har dokumenteret, hvordan Israel begår folkemord mod palæstinenserne i Gaza her. Men heller ikke folkemord har fået den danske regering til at sætte en stopper for, at dansk militært udstyr ender med at udgøre en del af det israelske militær.
Flere totale blokader – oven i et allerede blokeret Gaza
Noget andet der fulgte efter 7. oktober 2023 var en total blokade af den palæstinensiske befolkning i Gaza, eller det som den daværende israelske forsvarsminister Yoav Gallant beskrev som en “komplet belejring”, hvor Gazas befolkning ville blive underlagt en total blokade: “Ingen elektricitet, ingen mad, ingen vand, ingen brændstof – det hele er lukket“, sagde Gallant og tilføjede: “Vi kæmper mod menneskelige dyr, og vi handler i overensstemmelse med dette.” Blandt andet denne totale blokade fik den Internationale Straffedomstol (ICC) til at udstede arrestordrer på Gallant og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
Denne første totale blokade blev lagt ned over den 16-årige blokade, som Israel allerede havde underlagt Gazas befolkning. Israel havde nemlig allerede sørget for at de mere end to millioner mennesker i Gaza var spærret inde i det lille område. Det var således Israel, der styrede, hvilke varer – mad, medicin og andet – der måtte komme ind. Den totale blokade blev sidenhen løftet, men bomberne har Israel stort set ladet regne ned over Gaza siden da.
Tusindvis af myrdede palæstinensere senere, nærmere 2. marts i år, implementerede Israel endnu en total blokade af Gaza. Den var total i mere end to og en halv måned, hvor ingen mad, medicin, brændstof eller andet blev tilladt adgang til Gazas mere end to millioner mennesker – eller hvor mange der nu er tilbage efter lang tids folkemord.
Officielt nærmede dødstallet ifølge Gazas Sundhedsministerium sig 53.000 heriblandt 15.613 børn per 22. marts 2025 (tallet er langt højere i dag). Dette tal indbefatter de døde palæstinensere, som er blevet identificeret, kunne man blandt andet læse via FN’s Kontor for Koordination og Humanitære Indsatser (OCHA) 14. maj i år. Tallet inkluderer således ikke de døde, der ikke er identificeret og heller ikke alle dem, der stadig ligger begravet under murbrokkerne, som ligger spredt ud over hele Gaza. Tallet inkluderer heller ikke alle de indirekte dødsfald, Israels tæppebombardementer, blokade og andet har forårsaget. Det gælder fx alle dem, der er døde pga. mangel på medicin, lægebehandling mm. Israel har ødelagt næsten alt, hvad der har med sundhedssystem at gøre i Gaza.
Omkring halvdelen af Gazas befolkning er børn.
Den 29. april i år kom FN’s menneskerettighedschef Volker Türk med et opråb til verden: “Efterhånden som den totale blokade af livsnødvendig nødhjælp går ind i sin niende uge, må der gøres en samlet international indsats for at forhindre, at denne humanitære katastrofe når et hidtil uset niveau.”
Türk sagde også, at “Enhver brug af sult som krigsmiddel mod civilbefolkningen udgør en krigsforbrydelse, og det samme gør alle former for kollektiv afstraffelse.” Om Israels politik i forhold til blokaden udtrykte Israels udenrigsminister Israel Katz, at ingen nødhjælp skulle komme ind i Gaza, og at dette var en måde at lægge pres på Hamas. Men eftersom blokaden rammer hele befolkningen, er det umuligt at komme udenom, at der er tale om kollektiv afstraffelse. Katz burde således også få en arrestordre fra ICC smidt efter sig.
Kort tid inden Türks udtalelse 29. april havde FN’s World Food Program (WFP) meddelt, at inden for få dage ville det have udtømt sine sidste fødevarelagre i Gaza. Til trods for at disse lagre langt fra kunne udfylde folks daglige fødevarebehov, udgjorde de den eneste konsistente kilde til mad for ca. halvdelen af Gazas befolkning, skrev WFP, som sammen med partnere stod klar til at bringe de mere end 116.000 tons mad ind til den sultende befolkning. Det svarer til at kunne dække fødevarebehovet hos en million mennesker i fire måneder, ifølge WFP. Ud af de 170 fælleskøkkener, der har været den eneste kilde til mad for sultende palæstinensere i lang tid, var kun få stadig åbne d. 8. maj, ifølge Amjad al-Shawa, Director of the Palestinian Non-Governmental Organizations Network i Gaza. Alle er, fortalte Amjad al-Shawa, sultne i Gaza. Han opfordrede verden til at handle for at redde befolkningen, og fortalte, at “De resterende køkkener lukker snart. Sultkatastrofen er ubeskrivelig. Folk mister deres eneste kilde til mad.”
Den 19. maj, altså efter mere end to og en halv måneds total blokade, begyndte Israel så at give tilladelse til, at et fåtal af lastbiler med nødhjælp kunne komme ind i Gaza, samtidig med at det israelske militær har intensiveret sin militære offensiv, skrev OCHA i en udtalelse fra Tom Fletcher, der er Vicegeneralsekretær for Humanitære Anliggender og Koordinator for Nødhjælp ved FN. Men der var kun tale om “en dråbe i havet”, ifølge Fletcher. Den 20. maj var fem lastbiler så kommet ind i Gaza. Siden de første lastbiler kom ind, er der ifølge embedsfolk i Gaza kommet lidt mere end 200 lastbiler ind, fortæller NBC News. Dette er dog langt fra nok til at opfylde den udsultede befolknings behov. Siden den totale blokade blev startet 2. marts er 57 børn døde af underernæring, ifølge Gaza sundhedsministerium, skrev FN 13. maj.
God vilje er imidlertid ikke grunden til, at Israel tillader en “dråbe i havet” til Gazas udsultede befolkning. Det har i stedet at gøre med, at Israel vil sikre sig fortsat støtte fra Vesten. Ved at tillade et minimum af mad og medicin til Gazas befolkning kan Israel, ifølge Israels premierminister Benjamin Netanyahu og finansminister Bezalel Smotrich, sikre at vestlige lande fortsat beskytter og støtter Israel, hvilket er afgørende for, at Israel kan opnå det, de to betegner som “sejr” i Gaza. Det er især USA, Israel er afhængig af i forhold til materiel, økonomisk og politisk støtte eller beskyttelse fra internationale domstole. Netanyahu sagde også, at Israel er i gang med at tage kontrol over hele Gaza.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har godt nok opfordret til at løfte blokaden og beskytte civile undervejs. Og Mette Frederiksen har via sin facebook-side opfordret Israel til at løfte blokaden og stoppe den militære operation, Israel har gang i. Men en ting er ord, og en anden ting er handlinger. Og hvis den danske regering virkelig ønskede at forhindre død og ødelæggelse i Gaza, så havde den som minimum sætte en stopper for bidraget til Israel, der jo er ansvarlig for både blokade og et Gaza, der er fuldstændig sprængt i stumper, stykker og til støv.
Kollektiv afstraffelse af et helt folk gennem brugen af sult som våben har altså heller ikke gjort, at den danske stat har lagt pres på Israel ved at sætte en stopper for dansk krigsmateriel til det israelske militær.
Etnisk udrensning
Jeg har tidligere skrevet om, at Israel handlinger i Gaza pegede kraftigt på, at etnisk udrensning er Israels endelige mål. Og etnisk udrensning er da også uden tvivl en del af Israels plan. Det kan der ikke herske nogen tvivl om.
Inden lastbilerne fik tilladelse til at køre ind i Gaza, havde Israel fremført en plan om at åbne en håndfuld nødhjælpscentre udelukkende i det sydlige Gaza. Om denne plan sagde UNICEF’s talsperson James Elder for nyligt, at den så ud til at benytte livsvigtige genstande til at forstærke det pres, Israel allerede har lagt på palæstinenserne gennem den totale blokade, og at det ville skabe et “umuligt valg mellem fordrivelse og død.”
I relation til netop denne plan, sagde den israelske finansminister Bezalel Smotrich: “[Gazas befolkning] vil blive koncentreret i den sydlige del. De vil være fuldstændigt fortvivlede, forstå, at der ikke er noget håb og intet at blive i Gaza for, og vil søge at blive genbosat for at begynde et nyt liv andre steder.” Smotrich taler altså om en koncentrationslejr og en etnisk udrensning af palæstinenserne i Gaza.
Nu har det israelske militær så en anden plan – at “koncentrere” hele den civile befolkning i Gaza i tre områder. På mange måder er Gaza imidlertid allerede en koncentrationslejr, skabt af Israel, for Gaza består af en stor mængde af mennesker, der er indespærret – koncentreret – på en meget lille område.
Smotrich sagde også, at “Gaza vil blive totalt ødelagt”, og at Vestbredden vil blive annekteret af Israel under den nuværende israelske regerings valgperiode.
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu har netop udtalt: “Vi ødelægger flere og flere hjem, og gazanere har ingen steder at vende tilbage til. Det eneste, uungåelige udfald bliver gazaneres ønske om at emigrere uden for Gaza.” Ordet “emigrere” kan her oversættes til en massiv etnisk udrensning.
I forhold til dette kunne man via DR bl.a. høre Lars Løkke Rasmussen udtale, at “…en tvangsmæssig flytning af palæstinenserne strider mod alt, der er gældende, og det tager vi dyb afstand fra.” Men selvom der fra regeringens side bliver taget dyb afstand fra Israels handlinger, så fortsætter selvsamme regering med at støtte Israel – retorisk og materielt.
DR skriver videre: “Lars Løkke Rasmussen understreger desuden, at Danmark bakker fuldt op om Israels ret til at forsvare sin eksistens, men at han opfordrer til, at Israel lever op til sine forpligtelser, som blandt andet at sørge for, at der kan komme nødhjælp ind i Gaza.”
Løkke lader altså som om, at Israel forsvarer sig. Men igen – det, Israel gør mod Gaza og Gazas befolkning, har intet med forsvar at gøre. Det burde være tydeligt for enhver.
Til trods for Lars Løkke Rasmussens retoriske afstandtagen fra etnisk udrensning – som ifølge Francesca Albanese har stået på siden Israel oprettelse – har det ikke fået den danske regering til at droppe sin støtte til Israel.
Israels ulovlige besættelse af Palæstina
Israel er en besættelsesmagt, hvilket i juli sidste år førte til en udtalelse fra FN’s ICJ om, at Israels besættelse af Palæstina er ulovlig, og at Israel senest inden for et år skal afslutte den. Derudover sagde ICJ, at Israel systematisk diskriminerer mod palæstinenserne i de besatte palæstinensiske områder, og at Israel skal betale for de ødelæggelser, besættelsen har forårsaget. Israel gør imidlertid det stik modsatte.
Udtalelsen fra ICJ førte senere sidste år til en resolution fra FN’s generalforsamling. I forhold til denne skrev Arbejderen tilbage i september 2024:
“Israel skal afslutte besættelsen af Palæstina – Gaza, Vestbredden og Østjerusalem – hurtigst muligt. Senest inden for et år. Det er den klare besked, som 124 lande i FN’s Generalforsamling kom med, da de den 18. september vedtog en resolution. Resolutionen bygger på en tidligere retslig udtalelse, en såkaldt “advisory opinion” fra den internationale domstol ICJ i [juli] i år, efter at domstolen fik opgaven i december 2022.”
Danmark undlod at stemme, hvilket blot vidner om, at selvom man fra den danske regering side ofte har hørt tale om støtte til en tostatsløsning hvad angår Palæstina og Israel, så er det igen blot tomme ord, når man ikke engang kan støtte en ophævelse af en grusom besættelse. Det samme er det faktum, at den danske stat officielt ikke anerkender staten Palæstina. Hvordan kan man tale om en tostatsløsning, hvis ikke man anerkender den ene af staterne? Igen – ord og handling er to vidt forskellige ting for den danske regering.
FN – en institution, som Danmark er en del af og udadtil siger, er vigtig og står for noget – har længe opfordret lande til at handle overfor Israel. Men det nærmeste den danske regering reelt set kommer på at handle i forhold til Israel, er ved at sige tomme ord og tillade våbenudstyrshandler mellem danske virksomheder og (i sidste ende) Israel.
Opråb fra FN
Den 2. maj udtalte talsperson for FN’s Kontor for Koordination og Humanitær Indsats, Olga Cherevko, inde fra Gaza: “Det internationale samfund står over for et valg – enten at blive ved med at scrolle forbi de grusomme billeder af Gaza, der bliver kvalt og udsultet, eller at finde modet og den moralske styrke til at træffe beslutninger, der kan bryde denne nådesløse blokade.”
Den danske regering vil tale – ikke handle
En række EU-lande vil nu angiveligt lægge et økonomisk og politisk pres på Israel. I forhold hertil har Lars Løkke Rasmussen udtalt:
“Den drøftelse, der føres – og som jeg også selv kommer til at tage del i – er, om vi skal bruge det forhold, at vi har en associeringsaftale med Israel til at se dem efter i kortene. Hvis der er bred stemning for det, så er det selvfølgelig også noget, Danmark kan se for sig.”
Yderligere sagde han, at der skal lægges “maksimalt pres” på Israel i forhold til at lukke nødhjælp ind, men når han siger, at det er, “hvis der er bred stemning for det”, at Danmark vil lægge det politiske og økonomiske pres på Israel, så lyder det ikke rigtigt som om, han mener det. Hvis han mente det, ville han have sagt et stort og rungende JA til at lægge politisk og økonomisk pres på Israel – og ikke blot lægge pres på Israel, hvis de andre gør det. Så ville han handle.
Selv hvis nødhjælpen kommer ind, så massemyrder Israel jo “blot” palæstinenserne gennem bomber og andet, som hele verden har været vidne til.
Så er en måde at dræbe mennesker på forkert, mens en anden er i orden? – kunne man passende spørge Lars Løkke Rasmussen og regeringen.
Flere israelske uhyrligheder
Artiklen her kunne have været meget længere, for mange flere israelske uhyrligheder kan nævnes – uhyrligheder som HELLER IKKE har fået den danske stat til at sætte en stopper for bidraget til besættelsesmagten Israels folkemorderiske militærmaskine. Fx har menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch dokumenteret, at Israel er en apartheidstat, der systematisk undertrykker palæstinensere. Man kunne også nævne, at en stor gruppe af sundhedsfaglige personer, der har arbejdet i Gaza efter 7. oktober 2023, den 9. oktober 2024 beskrev, hvordan børn var blevet skudt i hovedet, brystet eller begge steder, at underernæring var udbredt, og at babyer døde af “…dehydrering, sult eller infektioner forårsaget af deres underernærede mødres manglende evne til at amme og af manglen på modermælkserstatning og rent vand.”
Menneskelig handling – i stedet for umenneskelig handling og tomme ord
Den danske regering bør handle og gøre alt, hvad den overhovedet kan for at lægge pres på Israel, så Israel stopper dets umenneskelige handlinger i Gaza, og ophører med at være en ulovlig besættelsesmagt og apartheidstat, der begår krigsforbrydelser, folkemord, etnisk udrensning og mange andre grusomheder. Det gøres ikke kun gennem ord – og slet ikke tomme ord – men ved at sætte en stopper for at dansk militært udstyr kan bidrage til Israels uhyrligheder i Gaza og resten af Palæstina. Derudover bør regeringen stoppe med at støtte Israel retorisk, for det er med til at bane vejen for Israels forbrydelser, hvilket den danske regering kan siges at være medskyldig i. Derudover bør der lægges et økonomisk pres på Israel, og ikke kun “hvis der er bred stemning for det”, som Lars Løkke Rasmussen sagde.
Den danske regerings handlinger i forhold til Israel gør således, at den danske stat har sikret sig en plads i et af historiebøgernes mørkeste kapitler. Engang imellem løfter regeringen godt nok den retoriske pegefinger over for Israel, men samtidig tillader den, at Danmark bidrager til Israels militære maskineri.
Dertil kommer så, at regeringen ikke tager international lov seriøst. Og Israels uhyrligheder i Gaza inkluderer blandt andet at sprænge palæstinenserne i stumper og stykker i tusindtal, udsulte en helt befolkning, begå folkemord og krigsforbrydelser og have gang i en massiv etnisk udrensning.
Den danske regering har stillet sig på den forkerte side af historien
Den danske regering har gennem sin manglende handling, vist, at den hører hjemme i et af de mørkeste kapitler i historiebøgerne. Vi må aldrig glemme, hvad Israel har gjort mod det palæstinensiske folk og Gaza – de levende og døde. Vi må heller aldrig glemme, hvem vores ledere i virkeligheden er – dem, der valgte at støtte Israel under folkemordet i Gaza. Eller det, der engang var Gaza.
Et par ekstra bemærkninger
Jeg har sammen med en partner søgt at fortælle om blandt andet Israels og dets støtters handlinger mod palæstinenserne via podcasten CON-TEKST og hjemmesiden her. Lyt og læs gerne med.
Jeg har i lang tid fulgt antiwar.com, som giver en vigtig, kontekstuel og ærlig udlægning af blandt andet det, som Israel og dets vestlige støtter har gjort og gør ved palæstinenserne både i Gaza og resten af Palæstina. Jeg vil anbefale alle at følge antiwar.com, hvor man længe har kunnet følge med i, hvordan den israelske hær begår den ene daglige massakre efter den anden, hvor civile palæstinensere dør i hobetal. Via Antiwar kan man i øvrigt også læse meget om blandt andet Israels og USA’s aggressivitet i forhold til fx Syrien, Libanon og Iran, hvilket i sig selv er vigtige historier, samtidig med at det er vigtig kontekst i forhold til at forstå Israels handlinger mod palæstinenserne.